Hikayahuset.dk

Velkommen til Børne- og Ungehjem Hikayahuset

Hikayahuset er et socialpædagogisk Børne- og Ungehjem beliggende i naturskønne omgivelser i Jyderup.

Hikayahuset er et godkendt Børne- og Ungehjem til 6 børn og unge i alderen 12-18 år jf. Barnets lov § 43, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 – samt Ungestøtte jf. § 114 (Servicelovens § 66, stk. 1., nr. 6 – samt efterværn jf. Servicelovens §76.).

Hos Hikayahuset tror vi på at familien og netværket spiller en helt central rolle for børn og unges udvikling og trivsel.
Og har således specialiseret os i en målrettet støtte og indsats til forældre med anbragte børn.

Vores målgruppe er udsatte unge i alderen 12-18 år med psykosociale, personlige og emotionelle vanskeligheder.
Vi har særlig viden inden for målgruppen ´tilknytningsforstyrrelse, omsorgssvigt samt forebyggende kriminalitetsindsats– ikke personfarlig.

BARNETS LOV 2024
Med implementeringen af Barnets Lov den 1. januar 2024 er det blevet klart defineret, at børn og unge har grundlæggende rettigheder til at blive hørt og få indflydelse på beslutninger, der vedrører dem. Denne lov reflekterer desuden en opdateret forståelse af børn samt tidssvarende børnesyn, der specifikt anerkender børn og unge som autonome individer med egne synspunkter, ønsker og perspektiver på deres eget liv.

Hos Hikayahuset har vores tilgang altid været baseret på den overbevisning, at alle, herunder vores børn og unge, udvikler sig og trives bedst, når de bliver lyttet til og inddraget. Ikke desto mindre – har vi med implementeringen af den nye lov sikret os at ånden i Barnets Lov – manifesterer sig i husets kultur og struktur – samt i mødet med vores unge.

Vi ser frem til at viderebringe Hikayahusets værdier igennem implementeringen af Barnets Lov

Tawfik El-Ali
Forstander

Afspil video

Se vores flotte hus og lidt om vores faglige og metodiske tilgang. Her fortalt af vores gode medarbejder Louis. Video 01:54

Afspil video

Åbent hus recap – 08. juni 2023.
Video 00:48

Børne- og Ungehjem Hikayahuset er en selvejende institution funderet med en
stærk faglig bestyrelse og ledelse.

´Hikaya´ betyder ´Fortælling/Narrativ´ eller ´Historie´ – og er dermed hjertet af vores DNA.

Igennem vores metodisk afsæt i den Narrative og Mentaliseringsbaseret tilgang – sætter vi fokus på den unge og familiens fælles værdier for hvad der er vigtigt for dem.

Således vi sammen kan skabe et fælles grundlag – med nye og positive fortællinger.

Hos Hikayahuset kommer vores unge og deres familier med en markant problemfortælling – hvorved vi igennem etablering af et trygt og rart hjem arbejder ind i deres narrativ, med blik for at de kan komme ud igen med en meningsfuld fortælling.

”Igennem vores mange års arbejdsliv på området; har vi erfaret at de fleste døgninstitutioner og opholdssteders største udfordring – er inddragelsen og samarbejdet med familierne”.

Hos Hikayahuset har vi derfor gjort det til vores fornemmeste opgave at gøre vores Børne- og Ungehjem det bedste i inddragelsen og arbejdet med den unge og familien/netværket i det omfang det relevant giver mening og er formålstjenstligt.

Scroll to Top