Tilgang og metode
Faglige pædagogiske Tilgange og metoder
Hikayahusets faglige pædagogiske tilgange og metoder er den Anerkendende, Narrative og Mentaliseringsbaserede. De valgte tilgange og metoder er relevante, set i forhold til målgruppens behov og forudsætninger, samt hvilke resultater vi forventer af indsatsen. Og tager desuden udgangspunkt i evidens på området.
Tilgangene kommer til udtryk i det menneskesyn vi har – at det er
den unge der er i centrum og ekspert i eget liv.
At mennesker ikke skaber sig selv, men at de bliver til i fællesskabet –
samt at problemer er adskilte fra mennesker mv.
De nævnte tilgange og metoder er derfor den røde tråd hele vejen gennem organisationen – og anvendelsen af disse ses i de daglige pædagogiske greb, vores arbejdsgang, supervision, dokumentationen, sags-sparring mv.
Vores medarbejdere inddrager de unge ved at tage udgangspunkt i deres ressourcer og kompetencer samt det individuelle støttebehov, hvor vi har fokus på at finde løsninger og forandringer for at skabe en positiv udvikling.
Hos Hikayahuset arbejder medarbejderne systematisk med samtaler, dokumentation, evalueringer samt refleksioner og justering af indsatserne. Og alle medarbejdere modtager ekstern supervision – af en supervisor med speciale inden for målgruppen og de nævnte tilgange og metoder.
Igennem den narrative tilgang, er medarbejderne altid opmærksomme på unges færdigheder, og I samtalerne med den unge, har vi fokus på meningen bag den unges valgte strategier.
Hos Hikayahuset har vi skabt en kultur, hvor ros og accept er en del af institutionens tilgang i det daglige, hvor vi arbejder med alle fortællinger – også de problemfyldte.
Ved at identificere strategierne, kastes lys over den unges værdier, og hvad der var vigtigt for vedkommende. Endvidere er det her arbejdet omkring følelser som skam, skyld og mistillid kan behandles, igennem de nye perspektiver. Det er her vi ser de forskellige faglige tilgange komplementerer hinanden – når vi både tager afsæt i den Narrative og Mentaliseringsbaserede tilgang. Igennem konkrete pædagogiske greb, hvor vi netop arbejder med følelser, tanker og adfærd. Herunder arbejdes ind i tillæringen af nye og mere hensigtsmæssige mestringsstrategier.
Som en del af vores metodiske tilgang, har vi skabt rammer for de unge som sikrer struktur og forudsigelighed. Dette muliggøres ved at vores dag er præget af aktiviteter og socialt samvær, med det formål, dels at aktivere de unge og give dem en meningsfuld hverdag, og dels for at skabe tillidsfulde bånd. Ved fx at matche den unge i en én til én kontakt.
På Hikayahuset har vi i løbet af en hel dag fastsat en genkendelig struktur for den unge. En forudsigelig og stabil struktur vil kunne give tryghed og ro for den unge.
Ligesom at en struktur og rammer for aktiviteter og dagligdagens gøremål – desuden indbyder til at Narrative- som mentaliserings-samtaler kan finde sted. Samtaler der er udviklingsfremmende.
Igennem et Narrativt fokus og de Narrative samtaler styrker vi den unges fortælling om hvad der er vigtigt hos vedkommende. Hvilket desuden styrkes, når vi i det daglige arbejder med eksternaliserende sprogbrug, bevidning, samt løbende bevidning af udviklingen – inkluderende betydningsfulde andre og livsvidner; ligesom at den daglige dokumentation tager udgangspunkt i vores tilgange og metoder, såsom Den Narrative.
Dermed vil metoderne også være vores afsæt, i samarbejdet med familien og netværket.
De unges fortællinger bliver det centrale i arbejdet med at etablere en mening i deres kaos. Vi er hér interesseret i mangfoldigheden af fortællingerne, idet de unge kan komme med problemfyldte fortællinger om sig selv.
Igennem de unges meningsskabelse dannes en ny fortælling, hvori deres identitet skabes – med afsæt i hvad der er vigtigt for dem. Altså deres værdier.
Hos Hikayahuset praktiserer vi desuden en Mentaliserings Baseret tilgang, hvor personalet forsyner de unge med redskaber og værktøj fra Mentaliseringsbaseret teori. Her er fokus på indre faktorer og samspillet mellem den unge og andre. Faktorer som moral, selvkontrol, følelser, indre mentale tilstande, behov og mål.
Koordinerende kontaktpædagoger
Hos Hikayahuset har vi sikret, at den unge har adgang til en eller flere fortrolige voksne igennem flere forskellige tiltag. Først og fremmest at hver ung tilknyttes to primære Kontaktpædagoger.
Ved at den unge har to primære kontaktpædagoger, skaber vi en større adgang til en fortrolig voksen, hvad angår skemalægning af personalet.
Igennem vores narrative tilgang, vil personalet, og i særdeleshed de primære kontaktpædagoger, være opsøgende på, hvordan vi bedst formår at inddrage forældrene og andre voksne (uden for institutionen), som den unge har en fortrolighed med og som har en positiv betydning for deres liv.
Som en del af vores arbejdstids-tilrettelæggelse for personalet, har vi implementeret en konstellation, hvor hver pædagog har 6 timers flekstid om måneden, som ikke er skemalagt. Denne tid er frigjort således, at hver pædagog uden for skemalægningen, kan sætte tid af til at lave ekstraordinære aktiviteter og udflugter med sin kontakt-ung. Et tiltag hvor fokus er på, at styrke relationen og opbygge fortrolighed, med henblik på at primærpædagogen kan have positiv betydning for den unge.
Alle medarbejdere arbejder med fokus på alle unge, men ved at have tilknyttet 2 primær kontaktpædagoger for hver ung – sikrer vi at dække de unges behov for tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer, og bevirker at de unge føler sig trygge og bekendte med hele personalegruppen.
Den koordinerende kontaktpædagog sikrer løbende inddragelse af forældrene – om end det er understøttelse til samvær, madlavning på institutionen – eller den daglige kontakt til forældrene.
Vi tror på, at for at et menneske er helt – skal forældrene og familien i spil. De skal have en aktiv rolle i deres børns institutionsliv. Hvilket de to kontaktpædagoger vil være med til at sikre.
Den månedlige flex-tid bruges desuden, på en måde der ikke begrænser vedkommende ift. personaledækning eller andet. Dette giver en anden form for frihed for medarbejderen, der herigennem kan tilrettelægge egen tid med en af sine kontaktunge – udenom institutionens arbejdsplan.
Foruden ovennævnte – er de primære kontaktpædagoger, opsøgende på de unges dagtilbud, skolegang eller uddannelse for at sikre, at den unge udvikler sig samt trives i sit skoletilbud. Kontaktpædagogerne bestræber sig desuden på at inddrage forældrene i samarbejdet med skolen, herunder med deltagelse i møder, adgang til skolens Intra mv.
Familiebehandling – en målrettet familieindsats
Forældre spiller en helt central rolle for børn og unges opvækst, trivsel og grundlæggende udvikling. Det gælder også for børn, som er anbragt uden for hjemmet.
Uanset hvad baggrunden for anbringelsen er, og uanset om anbringelsen er midlertidig eller længerevarende, vil forældrene og deres måde at være sammen med deres barn på have en betydning for børn og unges trivsel og udvikling samt for anbringelsesforløbet.
Hikayahuset har derfor ansat Familiebehandlere – som kan tilknyttes hele familien, parallelt med anbringelsen. Omend det er op til anbringelsen, under og/eller efter.
Familiebehandlingsarbejdet med den unge og familien/netværket sker i det omfang det relevant giver mening og er formålstjenstligt.
Temaerne for familiebehandlingen er typisk – ”Den gode hjemgivelse” – ”Det gode samvær” – ”At være forælder til et anbragt barn” – ”Bevarelsen af god relation/konfliktnedtrapning” eller andre temaer der måtte være relevante for den unge og familiens behov.
Hvorfor familiebehandling ved Hikayahuset
- Familiebehandleren har naturlig tilstedeværelse i den unges liv. Hvilket fremmer relations og tillidsopbygning.
- Familiebehandleren er opdateret på den unge og familiens daglige situation.
- Familiebehandleren arbejder parallelt og understøttende til anbringelsen, sammen med kontaktpædagogerne og hele institutionen, der tilsammen udgør et team rundt om den unge og familien.
- Den faglige tilgang og metode – vil være det sammen som institutionens.
Systematisk og målbaseret dokumentation
I Hikayahuset har vi en dokumentationspraksis, der tager relevant udgangspunkt i anbringende myndigheds handleplan og herunder de overordnede mål for selve opholdet.
Vi benytter os af en systematisk praksis for opstilling af mål i samarbejde med de unge, samt konkret opfølgning herpå.
Vi arbejder målbaseret ud fra ProcesBaseretDokumentation (PBD), som foruden at være en facon for hvordan dokumentationen skal foregå, også er en retning i hvorledes selve arbejdet vil blive udført systematisk.
Delmål oprettes på baggrund af sagsbehandlers udarbejdede handleplan, ved en samtale mellem den unge og den primære kontaktpædagog. På baggrund af den unges handleplan fra visiterende myndighed formuleres 1-2 delmål, som hele medarbejdergruppen vil fokusere på.
Igennem denne proces sikres medarbejdernes arbejde om understøttelse af den unges udvikling. Ligeledes sikres en ensartet indsats, tilhørende en evaluering hver 6. uge – først med den unge, dernæst i medarbejdergruppen.
Igennem evalueringssamtalen med den unge, vil der ud fra en narrativ tilgang tales ind i den unges udvikling.
Inkludering i samfundslivet – og hverdagen i Hikayahuset
Hikayahuset arbejder målrettet med at inkludere de unge i samfundslivet.
Dette gør vi blandt andet igennem at have et samarbejde med lokale aktører i form af virksomheder og foreningsliv, hvor vi har fokus på at den unge kommer i praktikker for, at få indblik i erhvervslivet og almen socialisering.
En ting der følges op på hver 6. uge ved evalueringssamtalen, og som i mellemtiden er de primære kontakt pædagogers ansvar i det daglige og med en ugentlig trivsels-samtale med den unge. Her vil blive fulgt op på fravær og fremmøde, almen trivsel, udfordringer, samarbejde mv.
Endvidere understøtter medarbejderne de unge i opgaver i selve Hikayahuset, som kan give de unge kompetencer og succesoplevelser, ift. at bidrage til det almene samfund. Det kan være alt fra havearbejde, mekanikerarbejde eller andet, hvormed de unge tilvænnes at have en struktur og disciplin. Særligt i fald den unge er uden skole eller beskæftigelsestilbud. Således at de, trods uden et reelt tilbud, alligevel aktiveres og udvikler kompetencer der kan overføres til, når de indskrives i dagtilbud.
De daglige aktiviteter som koordineres og planlægges af personalet hvor fokus b.la. er at skabe et sundt samspil i Hikayahuset samt opbygge relationer og skabe trygge rammer for de unge, her kommer personalets kompetencer i spil da det netop er deres opgave at aktiviteterne og samtalerne omkring disse er med til at bidrage til at de unge har en tryg hverdag og at de mødes af stabilt personale.